Musik

er kommunikation. Elever og lærere oplever, at samarbejdet er centralt - når de skaber musik.

 

Bevægelse

Skolen skal stimulere til arbejdsglæde, nysgerrighed, spontanitet og oplevelsestrang.

 

Medborgerskab

Skolen er et fællesskab med respekt for det enkelte menneske med få og klare regler.

 

Tilsyn 

 

Internt tilsyn

 

Internt tilsyn/Forældrenes tilsyn

 

Udgangspunkt for tilsyn, målsætning og evaluering er:

  • skolens værdigrundlag
  • skolens overordnede fagplaner
  • den enkelte klasses overordnede faglige og pædagogiske mål for skoleåret

Formål med forældretilsyn og fælles evaluering med lærerne er:

  • at leve op til det almene tilsyn som beskrevet i tilsynsbekendtgørelsen
  • at formulere gensidige forventninger gennem hele skoleforløbet
  • et led i den altid løbende skoledebat og udvikling (rum til at alle ytrer sig)

Hvert år ved skoleårets start afholdes i hver klasse forældremøde, hvor klasselæreren og evt. matematiklæreren fortæller om deres tanker og ideer, om hvordan de forventer at skoleåret skal forløbe.
De fortæller også om deres faglige, pædagogiske og sociale mål for klassen. Dette skulle gerne give mulighed for samtale mellem forældre og lærere således at gensidige forventninger formuleres og afklares.
Inden mødet udsender klasselæreren sammen med dagsordenen en kort beskrivelse af forventningerne til skoleåret.
En forældre tager referat af mødet.

I Bh.+1. kl. skal forældre og lærere primært koncentrere sig om at få gennemført "Ollerup Friskoles samarbejdsmodel for skole, elever og forældre" (tidl. kaldet "Dorthe modellen"). En tilpasset udgave af modellen kan anvendes på øvrige klassetrin, hvis lærere og/ eller forældre finder det nødvendigt.

Det forventes at klassens lærere løbende holder forældrene orienteret om ændringer i målsætninger og i det hele taget orienterer om klassens ve og vel, både via ugebreve/månedsbreve og via samtaler når det er aktuelt. 

Mod skoleårets slutning afholdes forældremøde med lærere fra klassen. Her gøres der status over året. Læreren giver sin vurdering og forældrene kan kommentere denne. Denne evaluering bør altid indeholde de emner som har været berørt ved det første 

Referatet af sidste møde, der er godkendt af klassens forældre, lærere og skolens leder tilgår inden den 1. juni skolens bestyrelse, som drøfter det samlede evalueringsmateriale på det første møde efter sommerferien. På dette møde deltager skoleleder og 2 lærere. 


Skoleleder, lærergruppe og bestyrelse ved Ollerup Friskole

 

 

 

Gode råd og vejledning til forældrenes tilsyn

 

  1. Det er en god ide at formålet med mødet citeres på indkaldelsen:

Mod skoleårets slutning afholdes forældremøde med lærere fra klassen. Her gøres der status over året. Læreren giver sin vurdering og forældrene kan kommentere denne. Denne evaluering bør altid indeholde de emner som har været berørt ved det første forældremøde og evt. andre emner der måtte være aktuelle. En forældre tager referat af evalueringen på det sidste møde.


  1. Det vigtige ved forældremødet er at forældre og lærere får evalueret året - konkluderet hvorvidt forventningerne til skoleåret er indfriet, og får en debat om hvad den gode skole er, udfra hvad der rører sig i klassen på det givne tidspunkt.
  2. Det er en god ide at referenten til det sidste møde vælges før mødet, eventuelt ved hjælp fra klasserepræsentanten, og at klasselæreren inddrager referenten i forberedelsen af mødet.
  3. Det er en god ide at en (eventuelt revideret) årsplan vedlægges indkaldelsen og derefter referatet.
  4. Gode råd til referenten:
    Referatet skal være læsbart for de forældre der ikke kunne deltage i mødet, lærergruppe og bestyrelse.

    Det vil sige referatet opsummerer gennemgangen af årets gang og debatten herom, og afspejler holdninger der er fremkommet på mødet.

    Prøv at formulere referatet sådan at referaterne for klassen virker som en logbog for det samlede skoleforløb, og børnene, lærerne og forældrene får glæde af at læse i dem.

    Referatet der er godkendt af klassens forældre og lærere skal afleveres til skolens leder inden den 1. juni. Det er derfor en god ide at referenten læser referatet op (eller læser op fra sine notater) inden mødet afsluttes.

 

Ollerup Friskole     Egensevej 1     Ollerup     5762 V. Skerninge     Telefon 62 24 16 81     mail@ollerupfriskole.dk