 |
| |
| |
|
|
Pædagogik
|
|
Tilsyn
|
| |
DET EKSTERNE TILSYN
Læs tilsynsrapporten fra 2012 her
Bestemmelserne om det eksterne tilsyn findes i lovbekendtgørelse nr. 619 af 9. juli 2002.
Heraf fremgår det, at forældrekredsen for højst 4 år vælger en eller flere personer til at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk samt med, om skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det skal endvidere påses, at undervisningssproget er dansk. Forældrekredsen kan i stedet anmode kommunalbestyrelsen om at varetage disse tilsynsopgaver.
Den/de tilsynsførende må ikke tilhøre forældrekredsen, være medlem af bestyrelsen, være ansat på skolen eller være gift eller nært beslægtet med disse personer.
Den tilsynsførende skal aflægge mindst et årligt tilsynsbesøg på skolen og overvære undervisningen i de forskellige fagområder i et omfang svarende til mindst en hel skoledag. Desuden skal den tilsynsførende drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere og vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet.
Den tilsynsførende afgiver hvert år en skriftlig tilsynserklæring til forældrekredsen og til skolens bestyrelse om tilsynet. Skolen udleverer den skriftlige tilsynserklæring til skolekredsen og offentliggør den på skolens hjemmeside på internettet.
Skønner den tilsynsførende, at elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk eller skolens samlede undervisningstilbud ikke står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, fastsættes en frist på 3 måneder til forbedring af forholdene. Hvis den tilsynsførende stadig finder undervisningen mangel-fuld, udfærdiges en erklæring herom, som sendes til høring i forældrekredsen og i skolens bestyrelse. Hvis den tilsynsførende fortsat finder undervisningen mangelfuld, indberettes manglerne til Undervisningsministeriet, der herefter kan træffe beslutning om, at skolen ikke længere er en tilskudsberettiget fri grundskole .
Ministeren kan også træffe beslutning om et yderligere tilsyn med en fri grundskole. Dette yderligere tilsyn kan udføres af kommunalbestyrelsen
FORÆLDRENES TILSYN
Udgangspunkt for tilsyn, målsætning og evaluering er:
- skolens værdigrundlag
- skolens overordnede fagplaner
- den enkelte klasses overordnede faglige og pædagogiske mål for skoleåret
Formål med forældretilsyn og fælles evaluering med lærerne er:
- at leve op til det almene tilsyn som beskrevet i tilsynsbekendtgørelsen
- at formulere gensidige forventninger gennem hele skoleforløbet
- et led i den altid løbende skoledebat og udvikling (rum til at alle ytrer sig)
Hvert år ved skoleårets start afholdes i hver klasse forældremøde, hvor klasselæreren og evt. matematiklæreren fortæller om deres tanker og ideer, om hvordan de forventer at skoleåret skal forløbe. De fortæller også om deres faglige, pædagogiske og sociale mål for klassen. Dette skulle gerne give mulighed for samtale mellem forældre og lærere således at gensidige forventninger formuleres og afklares. Inden mødet udsender klasselæreren sammen med dagsordenen en kort beskrivelse af forventningerne til skoleåret. En forældre tager referat af mødet.
I Bh.+1. kl. skal forældre og lærere primært koncentrere sig om at få gennemført "Ollerup Friskoles samarbejdsmodel for skole, elever og forældre" (tidl. kaldet "Dorthe modellen"). En tilpasset udgave af modellen kan anvendes på øvrige klassetrin, hvis lærere og/eller forældre finder det nødvendigt.
Det forventes at klassens lærere løbende holder forældrene orienteret om ændringer i målsætninger og i det hele taget orienterer om klassens ve og vel, både via ugebreve/månedsbreve og via samtaler når det er aktuelt.
Mod skoleårets slutning afholdes forældremøde med lærere fra klassen. Her gøres der status over året. Læreren giver sin vurdering og forældrene kan kommentere denne. Denne evaluering bør altid indeholde de emner som har været berørt ved det første
Referatet af sidste møde, der er godkendt af klassens forældre, lærere og skolens leder tilgår inden den 1. juni skolens bestyrelse, som drøfter det samlede evalueringsmateriale på det første møde efter sommerferien. På dette møde deltager skoleleder og 2 lærere. |
Skoleleder, lærergruppe og bestyrelse ved Ollerup Friskole- 19/11-04 |
|
| Ollerup Friskole Egensevej 1 Ollerup 5762 V. Skerninge Telefon 62 24 16 81 mail@ollerupfriskole.dk |
|
|
|