| |
Det er lovbefalet, at vi skal være opmærksomme på elevernes psykiske og fysiske undervisningsmiljø. ”Mobningsplanen” er en måde at afhjælpe problemer i det sociale samspil og forbedre den enkelte elevs hverdag.
Årlige elevsamtaler, klasse-samtaler, stormøde og især det trygge forhold lærer og elev imellem er andre måder, som giver eleverne en tryg og glad hverdag på skolen. I forholdet mellem den enkelte lærer og eleven, har eleven mulighed for at fortælle sundedsplejersken om eventuelle problemer. Skolens lærere og pædagoger tilstræber også at være opmærksomme på hver enkelt elev og holde hinanden orienterede om ting, der kræver ekstra opmærksomhed.
Det fysiske undervisningsmiljø tilgodeses ved at elevernes ønsker tages alvorligt. Det kan være dårlige lysforhold, træk eller forkerte skolemøbler. Der er lagt handlings-planer for forbedringer, og justeringer foretages jævnligt efter samtaler med eleverne.
MOBNING
Vi siger at en elev bliver mobbet, når en anden elev eller flere elever:
- Siger grimme og ubehagelige ting til en anden pige eller dreng, gør nar eller bruger sårende øgenavne
- Helt overser én, eller med vilje prøver at lukke én ude fra kammeraterne
- Slår, sparker, river i håret, skubber eller lukker ham eller hende inde
- Fortæller løgne eller spreder falske rygter om én eller sender ubehagelige sedler, e-mails og prøver at få de andre til ikke at kunne lide en anden pige eller dreng
- Og den slags ting...
Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt at forsvare sig for den, der bliver udsat for det.
Hvis en elev bliver drillet gentagne gange på en ubehagelig, sårende eller ondsindet måde, er det også mobning.
Men det er ikke mobning, når nogen bliver drillet på en sød og venskabelig måde. Det er heller ikke mobning, når to omtrent lige stærke elever (fysisk eller psykisk) slås eller ”kører” på hinanden.
Mobning er altså en negativ, ubehagelig adfærd, som forekommer gentagne gange i et forhold der er præget af ubalance i magt og i styrke.
Mobning kan nok desværre ikke helt undgås, heller ikke på Ollerup Friskole, men alle tiltag viser, at mobning kan begrænses ganske væsentligt.
Vi har på Ollerup Friskole beskæftiget os med problematikken, og det må understreges, at det ikke er ud fra konkrete eksempler på kraftig mobning, men mere for at være på forkant med problematikken, at vi har gjort det. Dette har afstedkommet gode debatter og ikke mindst ideer til, hvordan vi vil tackle evt. mobning.
Vi skal som altid og også på dette område arbejde professionelt og ansvarligt i vores dagligdag på skolen, men skolen rummer også andre, der kan inddrages, forældre, sundhedsplejerske, skolelæge og psykolog. Alle er vi et vigtigt led i det samlede spil.
Vort mål er at fjerne eller reducere eksisterende mobnings-problemer i skolemiljøet. Dette gælder såvel den direkte og den indirekte mobning. Endvidere er det vores hensigt at skabe og befordre gode kammeratskabsrelationer med tryghed og øget selvtillid for den enkelte, således at mobning undgås.
Vi mener i lærerrådet, at det er vigtigt, at der har været nogle grundige, forudgående diskussioner i klasserne, således at eleverne føler en forståelse for og dermed et medansvar for, at regler og andre tiltag vil blive fulgt. Klassen kan også blive enige om konsekvenser, der dog aldrig må have karakter af straf og skal være nemme at administrere.
PROCEDURE NÅR DER MOBBES, DRILLES M.V.
Trin 1
Når problemet kan klares på stedet af den tilstedeværende voksne.
Når et barn henvender sig til en voksen på skolen angående mobning, skal den voksne lytte og spørge.
Den voksne skønner – ligesom en forældre ville gøre det i en konflikt mellem to søskende – hvor alvorligt, der skal tages fat på sagen.
Oftest klares sagen ved, at den voksne, f.eks. dagens lærer, griber ind og konfronterer parterne med hinanden. Parterne får hver især ro til at fremlægge synspunkter over for hinanden, og sammen enes man om en løsning.
Hvis den voksne skønner, at der skal tages alvorligere fat, f.eks. i gentagelsestilfælde, henvender denne sig til klasselæreren.
Trin 2
Klasselæreren inddrages.
Klasselæren skønner, hvordan der skal tages fat. Typisk vil hun afklare:
- Hvad er sket?
- Hvem er indblandet?
- Hvad er gået forud for dette?
- Skal forældrene involveres?
- Skal skolens ledelse involveres?
Oftest klares tingene i klassen gennem samtaler og aftaler med børnene, men læreren må være indstillet på, at der også skal bruges tid efterfølgende.
Alle lærere, der har klassen, orienteres eller inddrages når klasselæreren skønner, at det er relevant.
Trin 3
Forældrene inddrages.
Skønner klasselæreren, at forældrene skal inddrages, gør hun det. Der ringes ikke hvér gang, den mindste ting er sket, men fra skolens side bestræber vi os på at tage kontakt i nødvendigt omfang.
Klasselæreren beslutter – efter samråd med forældrene – om problemet skal l tages op på et forældreklassemøde, evt. kun med en gruppe forældre.
Klasselæreren henvender sig til skolelederen, når hun skønner det er nødvendigt. Det er væsentlig for respekten for den enkelte lærer, at børnene oplever, at ikke alt og ”den mindste forseelse” ender hos skolelederen, som så skal agere ”Bussemand”.
Trin 4
Skolens leder inddrages.
Når skolelederen får en henvendelse om mobning eller drillerier fra en lærer eller en forældre, skal han undersøge sagen hurtigst muligt. Han taler med de involverede parter og forsøger at nå frem til en løsning med dem.
I de tilfælde, hvor det mobbede barns adfærd støder mod de spilleregler, der er i elevgruppen (et barn kan selv være lidt skyld i at blive chikaneret), kan skolelederen og klasselæreren foranstalte samtaler med barnet til afklaring af, hvor det egentlig går galt. Psykologen kan her komme ind i billedet. |
