Musik

er kommunikation. Elever og lærere oplever, at samarbejdet er centralt - når de skaber musik.

 

Bevægelse

Skolen skal stimulere til arbejdsglæde, nysgerrighed, spontanitet og oplevelsestrang.

 

Medborgerskab

Skolen er et fællesskab med respekt for det enkelte menneske med få og klare regler.

 

Pædagogik 

 

Skolebiblioteket

 

Skolens bibliotek har til formål at motivere børnene til at interessere sig for litteratur af både fag- og skønlitterær art og til at bruge biblioteket hele skoleforløbet igennem.

Der er adgang til biblioteket hver dag i skoletiden.

Her er der på faste tidspunkter mulighed for at få vejledning i at opsøge viden og for at låne bøger med hjem.

Der er afsat tid til at indskolingsklasserne kan træffe bibliotekaren en gang ugentligt, så de bliver fortrolige med brugen af biblioteket og oplever glæden ved at læse. Bibliotekaren og dansklæreren i de små klasser motiverer børnene til at interessere sig for litteratur og til at bruge biblioteket.


EDB- IT, brug og politik
EDB skal indgå som et hjælpemiddel i alle fag. Skolen har et velfungerende EDB-lokale som tilgodeser behovet i undervisningen. Maskinerne indeholder programmer til dansk, special-undervisning og matematik samt enkelte andre fag. Desuden er der en hurtig forbindelse til internettet. Vi udbygger løbende maskinparken, således at der ligeledes vil være adgang til pc-netværket fra klasserne. 


Eleverne skal igennem deres skoletid undervises i brug af tekstbehandling, regneark og brug af internettet og har mulighed for at lære maskinskrivning og lave hjemmesider. I frikvartererne i vinterhalvåret har de adgang til maskinerne under forudsætning af at de overholder regelsættet udarbejdet af elevrådet. Disse regler forbyder bl.a. adgang til sex- og voldssider.


Skolevejleder
Friskolen har en skolevejleder hvis opgaver er at inspirere til, at der bliver undervist i uddannelses-, erhvers- og arbejdsmarkedsorientering på alle klassetrin. 

Skolevejlederen skal også foretage enkeltsamtaler med skolens ældste elever med fokus på fremtidig uddannelsesønske og formidle erhverspraktik for 9. klasse. 

Sluttelig skal skolevejlederen være en naturlig sparringspartner for de ældste elever og deres forældre, når der skal snakkes uddannelsesønsker og valg.

Ollerup Friskole     Egensevej 1     Ollerup     5762 V. Skerninge     Telefon 62 24 16 81     mail@ollerupfriskole.dk