Musik

er kommunikation. Elever og lærere oplever, at samarbejdet er centralt - når de skaber musik.

 

Bevægelse

Skolen skal stimulere til arbejdsglæde, nysgerrighed, spontanitet og oplevelsestrang.

 

Medborgerskab

Skolen er et fællesskab med respekt for det enkelte menneske med få og klare regler.

 

Pædagogik 

 

Skolens fag

 

Fag og fagplaner

Fortælling

 

Fortælling er en vigtig del af Ollerup Friskole. Lige siden skolens start i 1867 har lærere fortalt. Bibelhistorier, myter, heltesagn og fortællinger fra natur og historie er blevet undervist gennem fortællingen. Eleverne sidder ofte lydhøre og spændte, mens læreren giver sin egen udlægning af indholdet.

Det personlige, hvor fortælleren kan mærkes bag ordene, gør fortællingen til noget særligt. Lærerne vælger da også emner, som de selv brænder for. Fortællingen viser eleverne det personlige engagement og mennesket bag læreren.

Når indholdet i undervisning bliver fortalt, danner eleverne egne billeder inde i hovedet og derved bliver fortællingen forskellig for hver enkelt elev. Der er intet facit og fortællingens ”undervisningsværdi” kan ikke måles.

Fortællingens billeder er specielle i en tid, som præges af fjernsynet og computerens billedbombardement.

Rammen for fortællingen er morgensangen, timerne og fortælletimerne.

Morgensangen giver anledning til at videregive små personlige oplevelser: en rovfugl, som fanger sit bytte, en lykkelig begivenhed i familien eller en mystisk UFO på himlen aftenen før.

I de daglige timer indgår fortællingen, når undervisningens indhold giver mulighed for det. Det kan være om en ræv med dens unger, mormors barndomslege, Karen Blixens tid i Afrika eller om en folkevises indhold.

Fortælletimerne er lærernes mulighed for at fortælle uforstyrret i 40 minutter. Der er en ugentlig fortælletime og eleverne er delt i små (Bh.kl. - 4. kl. ) og store (5. kl. - 9. kl.).

I de fire år, der har været fortælletimer på skolen er der blevet fortalt om alt fra musikhistorie, flagermus, Tors fiskefærd til Tordenskiold, D-dag og Den grimme ælling.

Skolen har jævnligt gæstefortællere udefra og enhver med en god fortælling er velkommen

 

Projekt-emnefag

 

Projekt-emnefag findes i 8. og 9. kl. med 7 timer pr. uge. Faget dækker ikke nogle bestemte fagområder, idet alle fag kan indgå.


Formålet med timerne er at give eleverne mulighed for selvstændigt at kunne opsøge viden, bearbejde deres viden, forholde sig kritisk til den indsamlede viden, være bevidst om hvornår der er tale om subjektiv og objektiv viden, opøve stor erfaring i at samarbejde på mange planer, at kunne præsentere deres viden, at kunne bruge relevante hjælpemidler til at præsentere deres viden, at kunne forholde sig kritisk til eget og gruppens arbejde og at lave en saglig og brugbar evaluering.

 

Emnearbejde:

 

Når man arbejder med et emne begrænser man sig til, hvad andre har gjort og skrevet før. Eleven beskriver og refererer.

 

Opgavearbejde:

 

Når man arbejder med opgaver, holder man sig inden for rammerne af en given opgaveformulering og man kan bruge kendte metoder, dvs. en formuleret fremgangsmåde.

 

Projektarbejde:

 

Når man arbejder projektorienteret kan man sprænge alle rammer. Et problem har betydning for ens eget eller andres liv – det handler om, at noget kunne være anderledes.

Projektarbejde er altså et pædagogisk arbejdsmønster, hvor eleverne aktivt undersøger deres omverden, danner sig begreber om den, prøver at forstå den, tager stilling til den og handler i forhold til den.

I en projektorienteret undervisnings-form handler det om at løfte undervisningen ud over de grænser, som det enkelte fag bevæger sig indenfor ved bl.a. at tilgodese en bred materialesøgning, der giver eleverne mulighed for at anskue en problemstilling ud fra egen synsvinkel, så undervisningen ikke blot resulterer i en passiv overtagelse af andres måde at betragte verden på.

Projektorienteret undervisning tager udgangspunkt i elevernes erfaringer og interesser. Eleverne lærer at arbejde selvstændigt med et problem eller et tema, at opstille arbejdshypoteser, at samle relevant stof og at anvende forskellige teorier og metoder i praksis.

 

Elevråd

 

Elevrådet er elevernes formelle demokratiske organ på skolen. Rådet varetager elevernes interesser. Rådets arbejdsopgaver er især ideer til aktiviteter i frikvartererne, udarbej-delse af regler for brug af bordtennes, computerlokale osv. 

Da vi som lærere bestræber os på at lytte til eleverne og tage dem med på råd i dagligdagen, oplever de at medbestemmelse og demokrati fungerer mere på det uformelle plan. Elever i 4. – 9. kl. er repræsenteret i elevrådet. Elevrådet kan indkalde til stormøde.

 

Stormøde

 

Hvis der er behov for en større samlet diskussion for alle elever og lærere på skolen, kan der indkaldes til stormøde. Emnerne for et stormøde kan være; trivsel, mobning, problemer med opryd-ning, ting der forsvinder eller går i stykker, gode ideer til lege i frikvarterene. Indholdet på et stormøde er noget der angår os alle sammen. Stormøder er ikke lagt ind i årsplanen, men afholdes når behovet opstår.

Ollerup Friskole     Egensevej 1     Ollerup     5762 V. Skerninge     Telefon 62 24 16 81     mail@ollerupfriskole.dk