Ollerup Friskole - En Grundtvig-Koldsk Friskole?

Hvad mener vi når vi taler om at vi er en Grundtvig-Koldsk friskole, hvad betyder det for os her på stedet? I de følgende citater vil vi gerne tydeliggøre hvad vi mener, ligesom vores idégrundlag og resten af mappen gerne skulle være med til at tydeliggøre hvad det er vi står for.

”Det er en grundlæggende tanke hos Grundtvig, at mennesket er nødt til at komme til sig selv, før det kommer til andre. Man skal kunne sige jeg, før man siger vi. Det er nemlig vigtigt for ethvert menneske at forstå, at det har en enestående betydning. Det er også legitimt at føle sig interessant som person. MEN, man må ikke forledes til at tro, at man er den eneste person, der er interessant. Det er ethvert menneske!

Lige så vigtigt det er at ”være sig selv”, lige så vigtigt er det, at man ”ikke er sig selv nok”.

Man skal altså ikke flygte fra virkeligheden og ind i sig selv, men i fællesskabet med andre stille sig ansigt til ansigt med den og virke i den. Kort sagt – at være sig selv, men ikke sig selv nok!

Grundtvig siger også: ”Mennesket er ikke nogen abekat, men et guddommeligt eksperiment. Hvert menneske der fødes er enestående”. Hvorfor? Jo, fordi det konkrete menneske er det eneste, der kan leve det liv, det har fået. Ingen andre kan leve livet for det – lige så lidt, som det kan leve det liv på andres vegne.

Aben kan kun ”abe efter”, dvs. gøre det, andre har gjort. Mennesket er derimod i stand til at gøre dét, der skal gøres! Og hvad er det så lige, der skal gøres? Ja, det er der nok ingen patentløsning på. Hvad det mere præcist består i, er det hver enkelt menneskes opgave at finde ud af. Deri består eksperimentet”.

Peter Mortensen

”Man har tit spurgt, hvad der var det specielle ved friskolernes pædagogik. Det kan man ikke svare på. Der har aldrig været en særlig pædagogisk metode i friskolerne.

Derimod skulle det gerne være til at kende, at de hovedsager, som var det bærende i forståelsen af, hvad ”det folkelige” var – fællesskab, frihed, ligeværdighed, ansvar – også fik skikkelse og blev bærende i skolen. Når man læser beretninger og erindringer fra friskolens fortid, ser det ud, som om det tit lykkedes”.

Niels Thomsen, Løgumkloster (1989)

”Brund friskole kalder sig en Grundtvig-Koldsk friskole. Hermed har vi placeret os i en bestemt dansk tradition, men vi har i virkeligheden også kaldt til oprør mod stærke, dominerende kræfter i nutiden. Vi må vække børnene til kamp mod den omsiggribende umyndiggørelse af mennesket i det moderne samfund, sådan som det kommer til udtryk i mediernes voksende magt og i den stadig større afstand mellem det enkelte menneske og de styrende kræfter.

Vi har ladet os inspirere af Grundtvigs tro på mennesket som en – trods alt – guddommelig skabning, der kun kan virkeliggøre sit liv i et fællesskab med andre mennesker.

Og vi har ladet os inspirere af Kolds skole, der blev skabt i et oprør mod den offentlige skoles undertrykkelse, tvang og terperi. Kold turde tro på barnet som en guddommelig skabning. Derfor må opgaven være at oplive barnet. Det vil sige, at give det mod til at tage kampen op mod dødens kræfter”.

Brund Friskole – (1988)