Undervisningsmiljøvurdering (UMV)
Undersøgelsen blev udført ved at læreren gennemgik spørgeskemaet for bh. kl. - til 4. klasse, mens eleverne i de store klasser selv udfyldte skemaerne for egen klasse og faglokaler.
I den samlede konklusion, der befinder sig i APV´en på skolen, er de mange forslag til forbedringer medtaget og en mindre utilfredshed med det psykiske miljø er er noteret med antal elever, som har nævnt det.
Der er i gennemgangen lagt størst vægt på en evt. utilfredshed, hvor det nøjagtige problem uddybes eller, hvor der er forslag til forbedringer. Områder, der allerede er sket udbedringer på er ikke medtaget.
Det er selvfølgelig hensigten, at resultaterne skal ses som en hjælp, når der overvejes/skal ske ændringer af strukturer eller fysiske forhold på skolen.
Konklusion: Eleverne er generelt glade og positive overfor skolen og ingen gav udtryk for, at de gerne ville gå i skole et andet sted, hvis de kunne. Alle var glade for at få lov til at udtale sig.
Psykiske miljø: Stort set alle eleverne er glade for at gå i skole og føler sig hjemme og trygge på skolen. Der er ikke meget mobning, og de voksne griber ind, hvis det forekommer. Der er udarbejdet moppeplan. Elevernes forhold til deres lærere er godt, og de synes de lærer noget.
Fysiske miljø: Det fysiske miljø betegnes som udmærket, men der er store pladsproblemer, specielt er enkelte klasseværelser for små. Det forekommer, at der er støj og nogle gange lugtproblemer. For få computere på et for lille område - handlingsplan iværksat. Der er indført rygeforbud i 2006.
Æstetik: Skolen prøver at holde et rimeligt rengøringsniveau, men kommer ikke i alle hjørner hver dag. Der er altid masser af udsmykning - mange elevarbejder og også udefrakommende kunstnere får vægplads.
Ollerup februar 2009 |