Internt tilsyn/Forældrenes tilsyn
Formål med forældretilsyn og fælles evaluering med lærerne er:
- at leve op til det almene tilsyn som beskrevet i tilsynsbekendtgørelsen
- at formulere gensidige forventninger gennem hele skoleforløbet
- et led i den altid løbende skoledebat og udvikling (rum til at alle ytrer sig)
Udgangspunkt for tilsyn, målsætning og evaluering er:
- skolens værdigrundlag
- skolens overordnede fagplaner
- den enkelte klasses overordnede faglige og pædagogiske mål for skoleåret
Eksternt tilsyn
I henhold til Bekendtgørelse af Lov om friskoler og private grundskoler (Lovbekendtgørelse nr. 336 af 18.5 2005, §9) har Ollerup Friskole valgt en til at føre eksternt tilsyn med, om skolens undervisning står mål med, hvad der i almindelighed kræves i folkeskolen.
Tilsynet skal omfatte elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk samt, hvorvidt skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der i almindelighed kræves i folkeskolen. Det skal endvidere konstateres, om undervisningssproget er dansk.
|